Et ejerlejlighedskort er en teknisk tegning, der viser den præcise opdeling af en bygning i ejerlejligheder. Kortet er udarbejdet af en landinspektør og indsendt til myndighederne som dokumentation for den lovlige opdeling i ejerlejligheder.
Kortet viser, hvilke arealer der hører til hver enkelt ejerlejlighed, og hvordan bygningen er opdelt. Det gælder både boligarealer og eventuelle tilhørende kælder- eller loftsrum, der er registreret som en del af ejerlejligheden i matriklen.
Et ejerlejlighedskort danner grundlaget for tinglysning af ejerlejligheder. Uden et korrekt og godkendt kort kan man ikke opdele en bygning i selvstændige ejerlejligheder med hver sin tinglyste ejendomsret. Kortet er derfor juridisk bindende.
Hvad indeholder ejerlejlighedskortet?
Et ejerlejlighedskort indeholder detaljeret opmåling af bygningens indretning, herunder lejlighedsgrænser og fællesarealer. Der fremgår hvilke rum, altaner og boder der tilhører hver ejerlejlighed. Det er ofte angivet med målangivelser og etagebetegnelse.
Kortet viser også de arealer, som tilhører fællesskabet i ejendommen, f.eks. trapper, gangarealer og vaskekældre. Det skaber klarhed over, hvad den enkelte ejer har råderet over, og hvad der er underlagt fælles ansvar og vedligeholdelse.
Alle ejerlejlighedskort er koblet til bygningens matrikelnummer og registreret i det offentlige ejendomsregister. Det gør det muligt at hente informationer om opdelingen ved boligkøb eller salg. Kortet bliver opbevaret digitalt i matriklen og tinglysningssystemet.
Hvornår bruges ejerlejlighedskort?
Ejerlejlighedskort bruges, når en bygning skal opdeles i ejerlejligheder. Det gælder typisk ved ombygning af en større ejendom eller når en tidligere udlejningsbygning skal konverteres til individuelle ejerlejligheder med hver sin ejer.
Kortet anvendes også i forbindelse med salg af ejerlejligheder. Køberne får dokumentation for, hvilken del af ejendommen de får med i købet. Det er vigtigt for forståelsen af rettigheder, f.eks. til boder eller adgang til fællesarealer.
Hvis der sker ændringer i ejendommen, f.eks. sammenlægning af to lejligheder, skal ejerlejlighedskortet opdateres. En autoriseret landinspektør skal foretage ny opmåling, og det opdaterede kort skal godkendes og tinglyses før ændringen er gyldig.
Hvor får man adgang til ejerlejlighedskort?
Ejerlejlighedskort kan hentes digitalt gennem den offentlige ejendomsportal, f.eks. via ois.dk eller ved forespørgsel hos landinspektør eller kommune. Det kræver typisk, at man kender ejendommens adresse og ejerlejlighedsnummer for at finde det rigtige kort.
Ved ejendomshandler er det ofte mægleren eller rådgiveren, der fremskaffer kortet som en del af det samlede salgsgrundlag. Det bruges til at kontrollere, hvilke dele af bygningen der følger med i handlen, og hvad der er fælles eller individuelt.
Man skal være opmærksom på, at kortet kun viser den registrerede opdeling. Hvis ejendommen er ændret uden opdatering af ejerlejlighedskortet, kan der være forskel mellem virkelighed og registrering. Derfor skal kortet altid gennemgås grundigt.
Ejerlejlighedskort og bolig med have
Ved ejerlejligheder med adgang til have kan ejerlejlighedskortet vise, om haven er en del af lejlighedens areal eller fællesareal. Det har betydning for vedligeholdelse og brugsret, og det bør undersøges før man køber bolig med have.
Nogle ejerlejligheder har eksklusiv brugsret til haveareal, selv om det er fællesareal ifølge kortet. I så fald vil det være reguleret i vedtægter eller tinglyste aftaler. Kortet viser kun den fysiske opdeling, og derfor ikke brugsrettigheder efter aftale.
Hvis man ønsker at få haveareal tilknyttet sin ejerlejlighed, kræver det ofte ændring af ejerlejlighedskortet. En landinspektør skal opmåle og indsende en ny version, som skal godkendes af kommunen og tinglyses. Det kan være en omfattende proces.